Sagen mod Trump: Valgsvindel og sammensværgelse
11 år
Britisk dokumentar fra 2024. (Trump The Criminal Conspiracy Case) Donald Trump står anklaget for at ville omstøde resultatet af præsidentvalget i USA i 2020. Her følger vi efterforskningen, som udspiller sig i takt med intensiveringen af valgkampen i 2024. Hvis Kamala Harris vinder, vil distriktsanklageren i Georgia, Fani Willis, bringe Trump for retten en gang for alle. Men hvis Trump vinder, har han offentligt lovet at tage hævn - og mange af vidnerne i sagen frygter for deres liv. Er Trump på vej mod Det Hvide Hus - eller fængslet? Programmet indeholder videoklip og lyd fra præsident Donald Trumps tale i Washington D.C. den 6. januar 2021. Talen blev afholdt, kort tid før demonstranter indledte et angreb på USA's lovgivende forsamling, Kongressen. Indholdet i Trumps tale har siden været genstand for debat. Mest markant i forbindelse med en BBC-dokumentar, der blev vist en uge før det amerikanske præsidentvalg i 2024. I november 2025 blev samme BBC-dokumentar genstand for skarp kritik på grund af den måde, BBC havde sammenklippet dele af Trumps tale på. Det førte til, at BBC's generaldirektør og nyhedsdirektør trådte tilbage samt at BBC undskyldte for måden, udsendelsen var klippet på. Set i lyset af den omfattende debat om Trumps tale og senest omkring BBC's dokumentar-program har DR valgt at give DR's brugere fuld adgang til Donald Trumps tale i sin helhed ved de programmer, der omhandler eller viser dele af Trumps tale fra januar 2021. Blandt andet i dette program. På den måde kan man danne sig et fuldt overblik over talens indhold, hvis man ønsker det. Talen i sin helhed kan findes via denne artikel på dr.dk: (https://www.dr.dk/nyheder/udland/topchefer-gaaet-af-bbc-kan-havne-i-en-overlevelseskamp) Udløber: 31. okt 2027
- Kanal
- DR2
- Kategori
- Dokumentar, Politik
- Udgivet
- 2024
- Produktionsland
- STORBRITANNIEN